[et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”4.7.3″ _module_preset=”default”][et_pb_row _builder_version=”4.7.3″ _module_preset=”default”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.7.3″ _module_preset=”default”][et_pb_text _builder_version=”4.7.3″ _module_preset=”default”]
Hej jeg er Alf fra VR-byen.
Hvis du ikke kender til VR-byen, så frygt ej.
Vi er en VR-arkade/udviklingshus lokaliseret på Vesterbro i Aalborg. Her kan man komme og opleve en masse spil og oplevelser indenfor Virtuel Reality til en rimelig pris. Når vi ikke tager os af vores kunder, bruger vi tiden på at lave undervisningsmateriale til VR. Det uddybes i et senere opslag. Vi vil snart gå i gang en ny YouTube kanal serie kaldet Vi eR Review(Ve aRe Review), hvor vi vil anmelde teknologi og spil som vi kommer i kontakt med, her nede i VR-byen. Da vi er et udviklingshus, kan det være alt muligt forskelligt teknologi. Det vil selvfølgelig hovedsageligt være om ting relevant til VR.
I vores første video vil vi dog lægge ud med at kigge på VR maskinen, Oculus Quest, da det er den maskine som vi bruger her nede i VR-byen. Her i Oktober fik den, allerede efter kun et år fra sin udgivelse, en efterfølger som er den hvide maskine du ser ovenfor, og kaldes Quest 2. Så i dag vil jeg gennemgå begge de her maskiner, og kigge på ligheder og forskelle mellem de 2 maskiner. Så skal vi ikke hoppe ind i den digitale verden?
Først vil jeg fortælle lidt generelt om Questen.
Så vil jeg sammenligne de to headsets på syv hovedpunkter og give dem 1 eller 0 point, alt efter hvilken en der er bedst inde for de forskellige kategorier. Til sidst vil jeg gennemgå pointene, give en overordnet vurdering og prøve at uddybe om det er værd at opgradere til Quest 2.
Kategorierne vil være:
– Controller tracking: altså hvor godt headsettet kan opfange controllerne
– Kontrollerne selv: hvordan føles det, hvor knappene sidder og så vider.
– Field of view: hvor stort et synsfelt man har.
– Resolution/oppløsning: hvor god skærmen er og hvor skarpt billedet er.
– Strap og behagelighed: hvor godt sidder headsettet på hovedet.
– Og til sidst hastighed.
Oculus Quest er det, vi kalder et stand-alone headset. Det betyder at du kan tage den lige ud af kassen og gå i gang med…. Eller, det kan godt være batterierne lige skal lades op og i controllerne, men ja, det betyder at du ikke behøver at koble den til en kraftig gamer computer, som er tilfældet med mange andre VR headset, såsom; HTC vive, valve index, oculus rift osv.
Nej, dette headset har sin egen computer, så du kan spille en stor række spil, helt uden kabler og lyshuse. Den gør nemlig brug af det man kalder inside-out tracking. Det betyder at den, ved brug af de fire kameraer på selve headsettet, får at vide hvor controllerne befinder sig henne i rummet, til forskel fra en outsider-in, hvor man sætter lys huse ude i kanten af dit spille område og kobler dem til din computer, som så holder styr på hvor controllerne er henne. I industrien siger man at lysthusene skaber en mere solid tracking, men efter at havde brugt både Quest 1 og 2, vil jeg sige at man som normal bruger, stort set ikke kan mærke forskel og at det er meget sjældent at tracking brydes. Måske hvis du sætter hænderne bag hoved hvor kameraerne ikke kan se controllerne, men der er ikke mange spil, hvor du kommer ud for dét, og den er hurtig til at opfange dem, når controllerne er i syne igen. Både Quest 1 og 2 har en fantastisk tracking, der er stort set ingen forskel. Et point til dem begge to for tracking.
Controllerne er til min overraskelse faktisk en smule forskellige. Altså, de har de samme knapper og du kan spille de samme spil, men placering er lidt anderledes. Menu-knappen er blevet rykket en smule ud til siden, så den ligger under styrepinden. Dette ved jeg ikke helt om jeg synes er en forbedring. Jeg havde i hvert fald vænnet mig til at menu-knappen sad nederst i midten, men jeg tror bare det er en vanesag, og det er det egentlig det eneste negative jeg har at sige om den nye controller, selvom det ikke rigtigt er negativt. Tommelfingerpladen er gjort større, så der er en hvile plads til tommelfingeren. Det hjælper i forhold til at man ikke hviler den oven på knapperne. Dette var dog ikke rigtigt et problem heller, men det er en fed nok tilføjelse. En ting som oculus er gået tilbage til, efter at dette også var tilfældet på controlleren til den første Konsumer Rift som Oculus udgav.
Ellers føles den nye controller i det hele taget bare bedre, højere kvalitet, gribe knapperne har lidt bedre resistens, så jeg bliver nødt til at give pointet til Quest 2 kontrollerne. Det er ikke fordi Quest 1 controllerne ikke også er gode, men en tilstrækkelig forbedring hos Quest 2.
Så kommer vi til Field of view, og det er her det bliver lidt interessant. Field of view er den del af dit synsfelt som er synligt, og selvom opløsningen, altså hvor klart billedet er, selvfølgelig også er vigtigt, så tror jeg at synsfeltet er det mest vigtige. Lige nu har man nemlig ikke hele ens synsfelt tilgængeligt, man har en sort kant rundt om, på grund af at man kigger igennem 2 linser, som kigger på en skærm. Man kan rette på linserne efter hvor stort et hoved man har, og dette er faktisk blevet gjort på en dårligere måde med Quest 2eren, end det er på 1eren. Se, på 1eren kunne man slide linserne frem og tilbage, så man kan indstille linserne helt perfekt. Ydermere er der en skærm for hver linse, men på Quest 2eren er der 3 indstillinger man kan vælge imellem, plus der er kun en enkelt skærm som dækker begge linser, og for de fleste er det faktisk ikke det største problem. Indstillinger vil passe fint, men hvis man har et stort grødhoved ligesom mig og skal have linserne ud til siderne, så kan der ske det på 2eren, som det gør for mig, at du kan se kanten af skærmen. Det er med til at gøre at jeg faktisk får en lille smule mindre Field of view end jeg gjorde på etteren, og det giver altså pointet til Quest 1.
Når det så er sagt, så er opløsningen på den skærm de har puttet i Quest 2eren, en del bedre, og det gør altså også en kæmpe forskel. Det er som om at billedet bare er super klart, hvor at Quest 1erens billede godt kan virke en lille smule grynet. Dette er ikke noget der distraherer en super meget, og man kan stadig nyde billederne og udsigter i spil på 1eren. Dog alligevel, når man har prøvet 2eren, så er det næsten svært at komme tilbage til 1eren. Derfor går opløsningspointet klart til Quest 2eren.
Så kommer vi dog til strappen og her bliver den svær igen. Det gør det fordi de begge to har meget forskellige straps, og hver deres forskellige fordele og ulemper. Quest 1eren har en strap i hård plastik, hvor 2eren har en stof-strap. Jeg vil sige at jeg kan bedre lide 1erens strap, da den er i stærkt materiale, cupper dit hoved rigtig godt (det vil sige at den passer godt til en hovedform), den har et hul midten, hvilket gør det nemt at putte sit hår i en knold, hvis man er langhåret. Den gør dog at maskinen er lidt tung foran. 2erens strap er stof, så lettere, men overraskende god. Den er meget fleksibel, så man kan stadig få plads til sit lange hår, selvom den ikke har det samme hul midten. Den er let at pakke sammen og gøre komprimeret, hvis man skal havde den med sig og maskinen er en lettere maskine, så den er ikke lige så tung foran som 1eren. Den er stadig ikke perfekt og stoffet kan komme til at skære en lidt på ørene, som kan være ret så irriterende. Samtidig med er den ikke lige så let at stramme. Man kan godt komme til at svirpe den ind på hoved, og det kan være et ret stort problem, når jeg for eksempel strammer den for en kunde, og kommer til at slå dem fordi jeg taber strammeren. Alle kunder hvor det er sket, har sagt det ikke gjorde noget, men man vil jo gerne havde at de får den bedste oplevelse som muligt. Dette er som sagt et svært valg, men jeg tror 1erens strap er en lille smule bedre, men 2eren er over all lidt mere behagelig at havde på, fordi den er lettere.
Så de får begge to 1 point i denne kategori. Der findes også andre straps til begge maskiner, og til 2eren er der også en Quest2 officiel strap opgradering, kaldet elite strap og en med en indbygget power bank. Dog er den på nuværende tidspunkt, November 2020, blevet kaldt tilbage. Det er de fordi der er stort problem med at folks elite straps desværre knækker. Håber at de finder en løsning og sætter dem tilbage til salg igen, så skal jeg med glæde lave et Vi eR Review af en række forskellige strap-upgrades.
Og så, nu er vi kommet til det sidste punkt: hastighed. Det jeg mener med det er; tiden det tager at loade, og hvor mange hz/frames per second maskinerne har. På dette punkt er Quest 2eren altså også 1eren langt overlegen. Der er meget kort load tid på selv de store spil, og sideloaded spil. Hvis du ikke ved hvad sideloadede spil er, så vil jeg lave en separat video omkring dette. Alt du bør vide er at de er spil der ikke ligger på den officielle oculus butik, og nogle gange kan have små fejl, da det tit er demo spil. For eksempel spiller vi meget et spil der hedder Contractors, som er en form for Counter-strike spil, og vi har haft en del bøvl med at åbne dem med 1eren, hvor det godt kan crashe når man åbner det. Så skal spamme menu knappen for at få det til at virke, mærkeligt nok, men dette spil virker upåklagelig på 2eren. Samtidig er der mulighed for at køre 90 hrz i stedet for Quest 1erens 72hrz, og det lyder måske ikke af en stor forskel, men det kan det faktisk være hrz betyder hvor mange billeder den viser i sekundet og jo flere den viser jo mere smooth bliver animation. Det er også værd at snakke om at det gør en stor forskel på det man kalder motions sickness, hvilket er en søsyge man kan få ved at spille VR, hvis man spiller spil hvor man bevæger sig rundt i en virtuel verden. Så kan dit hoved godt blive dårligt, fordi din krop står stille, men dit hoved tror du bevæger dig. Især hvis denne glidende motion er med færre billeder per sekund. Så dette point går helt klart til Quest 2eren.
Så, nu til gennemgang:
Quest 1 = 3, Quest 2 = 5. Dette lyder måske ikke som om Quest 2 har en kæmpe fordel over Quest 1eren, men det er klart, på de vigtigste aspekter af maskinen, at de har forbedret den. Det eneste virkelig negative er det med Field of view, men dette vil kun være et problem hvis du har et grødhoved som mig og selvom du har det, er det til at leve med. Så er spørgsmålet hvis du allerede har en Quest 1, om det så er det værd at opgradere til en Quest 1. Til det vil jeg sige; hmmm nej, eller, hvis du flyder i penge og ikke ved hvad du skal bruge dem til, så ja måske, men så stor en opgradering er det heller ikke. Quest 1eren stadig en fantastisk maskine og der er ikke noget du kan gøre med 2eren, som du ikke kan gøre med 1eren endnu. Hehehe nå, men jeg tror det var det for nu. Hvis du har nogen spørgsmål, så skriv dem i kommentarfeltet, så vil jeg eller en af mine kollegaer for VR-byen svare hurtigst muligt. Udover det ville det fedt hvis du vil like, abonnere og tryk på klokken, så får du en notifikation når vi lægger vores næste video op.
Til næste gang, hold dig munter og hop ind i den digitale verden
[/et_pb_text][et_pb_code _builder_version=”4.7.3″ _module_preset=”default”][/et_pb_code][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]